Gratis inkasso

Berg Advokater er et erhvervsorienteret advokatkontor, hvor vi bl.a. har specialiseret os i landsdækkende at hjælpe med inkasso, hvor vi arbejder ud fra et meget simple, overskueligt og effektive koncept. Vi har kunder i hele Danmark samt udenlandske kunder også.

Som advokater – modsat inkassobureauerne – kan vi gennemføre hele inddrivelsesprocessen og gå i retten og fogedretten om nødvendigt, uanset hvor skyldneren bor.  Om nødvendigt kan vi føre sagen hele vejen ti Højesteret.

Vi har en specialiseret inkasso- og konkursafdeling, som arbejder hurtigt, billigt og effektivt, og som står klar til at også at hjælpe jer.

Inkasso må ikke være dyrt.

Det at vi som advokater og professionelle inkassatorer kontakter skyldner, medfører som oftest, at vi får betaling. Skyldneren har enten ”glemt” at få betalt og har måske ikke taget jeres henvendelser alvorligt. Nogle skyldnere satser ligefrem på, at virksomheden ikke vil gå videre med en lille sag op til nogle tusinde kroner, da det ofte kan blive meget dyrt i omkostninger.  De bliver overraskede, når vi kontakter dem og som de drevne skyldnere de er, ved de, at vi ikke give slip på dem, så dem får vi ofte også til at betale.

Ingen sag er derfor for lille til ikke at gøre brug af BasisInkasso.

Vi har gjort inkasso billig, ja ofte gratis for jer. Vi tager udgangspunkt i et koncept, som vi kalder for BasisInkasso. Hvis pengene kommer hjem, er det helt gratis for jer og I får alle pengene. Skyldner betaler os via det lovfastsatte inkassogebyr, som pålægges. Lykkes det mod forventning ikke at få betaling, koster det jer kun kr. 400 + moms i udgift til os og et gebyr til RKI på kr. 100, uanset størrelsen på jeres krav. Dvs., at det maksimalt kan koste jer kr. 500 at få os til at inddrive via BasisInkasso.

Vi tjener kun penge, hvis I får jeres penge hjem

Vi sætter en ære i at gøre vores arbejde bedst muligt og hjælpe vores kunder så godt vi kan. Herudover har vi en selvstændig motivation til at få pengene hjem til jer, idet gebyret vi kan pålægge skyldneren at betale os er på ca. kr. 1.100,  modsat jeres betaling på kr. 400 –  hvis pengene ikke kommer hjem –  alene dækker vores omkostninger. Vi tjener således kun penge, hvis vi får pengene hjem til jer.

Hvis det ikke lykkes at inddrive gælden via BasisInkasso (lykkes i de fleste sager), tilbyder vi at gå i retten for at få dom og tvangsinddrivelse via fogedretten. Det kalder vi for Udvidet Inkasso.

Ingen abonnementsordning – ingen binding

Vi arbejder ud fra tillid og et koncept om, at vores kunder vælger os fordi vi er de bedste. Ikke fordi der er tegnet årsaftaler eller betales abonnement. Der er ingen binding og det står alle frit for at vælge os til fra sag til sag. Der er heller ingen skjulte gebyrer m.v. Vores priser er åbne.

Konkurs

Hvis der er udsigt til, at skyldner forsøger at unddrage sig betaling, og der derfor skal ske noget hurtigt i retssystemet, kan indgivelse af begæring om konkurs være løsningen. I det omfang der er aktiver i konkursboet, skal I ikke som konkursrekvirenter betale omkostningerne. Der skal dog stilles en sikkerhed af en vis størrelse, som fastsættes af skifteretsdommeren.

Hvornår skal jeg inddrage Berg Advokatinkasso?

Du kan inddrage Berg Advokatinkasso straks, du har en dårlig betaler blandt dine kunder. Vores udgangspunkt er mange års erfaring med lignende sager, så vi håndterer dine inkassosager effektivt. Vi kan dokumentere vellykkede resultater med at opkræve vores kunders fordringer, idet vi inddriver det fulde beløb i ca. 70 % af vores sager.

Persondataloven tillader, at gæld, der er helt op til 3 år gammel, kan indberettes til RKI.

Dette betyder, at I også kan overlade helt op til 3 år gamle, forfaldne fordringer til os, så at vi kan forsøge at inddrive dem – også selvom det drejer sig om gamle afskrevne krav.

Hvis der er et såkaldt fundament i sagen (skylderklæring/frivilligt forlig eller dom) forældelses jeres krav først efter 10 år. Ellers forældes kravet efter 3 år. Vi hjælper til at få et fundament, hvis skyldneren ikke kan betale her og nu.

Vi har ofte stort held med at inddrive gæld i gamle, afskrevne sager. Dette kan skyldes, at debitors økonomiske situation er ændret til det bedre, eller at tidligere forsøg på at inddrive tilgodehavendet måske ikke var forsøgt ihærdigt eller professionelt nok.

Vi tilbyder at kontakte debitor på ny, hvor det hidtil ikke har været muligt at inddrive jeres tilgodehavende, for at gøre disse opmærksomme på gældens fortsatte eksistens og for at inddrive pengene.

Vi kontrollerer gennem RKI, om debitors betalingsevne har forbedret sig. Har den det, tager vi på ny fat i debitor med henblik på inddrivelse.

Find gamle afskrevne sager frem – det kan betale sig!

Udfyld kontaktformularen nedenfor og vi vender tilbage til dig inden for 24 timer

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.