Virksomhedens ansvar for persondata

Lovgivningen om persondata har til formål at sikre den enkelte borgers privatliv mod unødig krænkelse.

Reglerne er komplekse, fordi de både indeholder en hel del teknisk lovgivning, der retter sig mod nødvendige sikkerhedskrav, og en række mere skønsprægede regler, der omfatter bedømmelsen af hvorvidt det er nødvendigt at indhente, behandle, opbevare og videregive persondata, samt hvornår oplysningerne bør slettes, fordi de ikke længere er nødvendige til det formål, de oprindeligt blev indhentet til.

Virksomhedens dataansvarlige

Virksomhedens dataansvarlige skal – optimalt set – konkret tage stilling til hvorvidt der ved hver enkelt indsamlet oplysning er en fornøden reel og berettiget interesse til at behandle og gemme persondata, i forhold til den registreredes interesse i, at oplysningen ikke behandles og gemmes. Den dataansvarlige skal følge den bedste tekniske standard i forhold til at sikre data mod risiko for misbrug. Den dataansvarlige kan ikke aftale med den registrerede, at det er OK med mindre sikkerhed.

Det er en god ide, at lade en advokat gennemgå jeres persondatapolitik, for at opdage – og undgå – eventuelle huller og faldgruber.

Det er også en god idé at søge juridisk bistand til de persondataretlige spørgsmål, som med sikkerhed vil opstå – ikke bare i den forberedende proces, men også efterfølgende i forbindelse med administrationen af reglerne i organisationen.

Vi tilbyder

  • Indgående indsigt i regelsættet om persondata og viden om hvor man som dataansvarlig typisk halter efter i forhold til at efterleve reglerne.
  • Kompetent rådgivning fokuseret på de udfordringer, som lige netop jeres organisationen står overfor.
  • Bistand med at få udarbejdet gode procedurer for håndteringen af persondata på alle niveauer og gennem hele kæden af databehandlinger, så der er fuld compliance.
  • Rådgivning om både sikkerhedskrav, hjemlen til at indhente, behandle, opbevare, videregive samt slette personoplysninger, behørig opfyldelse af den registreredes rettigheder, samt om underretningspligten til Datatilsynet.
  • Rådgivning om konkrete problemstillinger, og hvis der opstår et sagsanlæg, kan vi følge sagen til dørs ved Datatilsynet eller i sidste ende domstolene.

Ring og få en snak eller book et uforpligtende kaffemøde, og lad os sammen finde en løsning på din udfordring

Kontakt os