Dine rettigheder som sigtet

Du har rettigheder, som politiet aldrig må krænke, uanset hvem du er og hvad du har gjort.

Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke dig for at have begået en forbrydelse, sigter politiet dig for forbrydelsen. Bliver du sigtet, skal politiet fortælle dig, hvilken forbrydelse du er sigtet for.

Hvad siger politiet, når man bliver sigtet eller anholdt?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at politiet også har pligter, når de anholder eller sigter:
De skal:

  • Oplyse dig om hvad du er sigtet, eller anholdt, for.
  • Oplyse dig om, at du ikke har pligt til at udtale dig.
  • Oplyse dig om, at du har ret til at have en advokat til stede ved afhøringen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om politiet overholder disse pligter, for hvis de ikke gør, kan dine udtalelser under afhøringen ikke bruges mod dig.

Hvad er mine rettigheder?

Når politiet sigter dig for en forbrydelse, skal politiet oplyse dig om dine rettigheder:

Det er altid frivilligt, om du vil udtale dig til politiet.
Du har altid pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, og du risikerer bøde eller anholdelse, hvis du ikke oplyser dette.
Du har dog aldrig pligt til at oplyse politiet om andre oplysninger: heller ikke cpr-nr., eller telefonnummer m.v.

Selvom det er op til dig, hvorvidt du udtaler dig til politiet eller ej, så har du samtidig krav på at blive på hørt. Du har altså ret til at udtale dig om sagen og de oplysninger, som indgår i sagen.

Du har som udgangspunkt ret til at vælge en forsvarsadvokat, og sammen med vedkommende kan du tale om hvorvidt du skal udtale dig til politiet.
Du har ikke pligt til at møde til afhøring hos politiet.

Du – eller din forsvarer – kan bede politiet om at foretage specifikke undersøgelser i efterforskningen, som I mener, er vigtige for sagen. Det kan f.eks. være afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser som fingeraftryk, DNA-spor, indhentelse af teleoplysninger eller optagelser fra videoovervågning.

Din forsvarer har adgang til at se sagens politirapporter og andet materiale, som indgår i sagen.

Hvad er mine rettigheder?

Når politiet sigter dig for en forbrydelse, skal politiet oplyse dig om dine rettigheder:

Det er altid frivilligt, om du vil udtale dig til politiet.
Du har altid pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, og du risikerer bøde eller anholdelse, hvis du ikke oplyser dette.
Du har dog aldrig pligt til at oplyse politiet om andre oplysninger: heller ikke cpr-nr., eller telefonnummer m.v.

Selvom det er op til dig, hvorvidt du udtaler dig til politiet eller ej, så har du samtidig krav på at blive på hørt. Du har altså ret til at udtale dig om sagen og de oplysninger, som indgår i sagen.

Du har som udgangspunkt ret til at vælge en forsvarsadvokat, og sammen med vedkommende kan du tale om hvorvidt du skal udtale dig til politiet.
Du har ikke pligt til at møde til afhøring hos politiet.

Du – eller din forsvarer – kan bede politiet om at foretage specifikke undersøgelser i efterforskningen, som I mener, er vigtige for sagen. Det kan f.eks. være afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser som fingeraftryk, DNA-spor, indhentelse af teleoplysninger eller optagelser fra videoovervågning.

Din forsvarer har adgang til at se sagens politirapporter og andet materiale, som indgår i sagen.

Afhøring

Afhøring af sigtede og vidner er en vigtig del af politiets efterforskning. Afhøringerne skrives ind en politirapport, som indgår i straffesagen.

Hvad er en afhøring?

En afhøring er en forklaring om, hvad der sket i forbindelse med en forbrydelse. Når politiet skal efterforske en forbrydelse, og finde frem til skylden, er afhøringen af den sigtede, og eventuelle vidner, en meget vigtig del.
Afhøringerne skrives ind i politirapporten, som er en del af straffesagen.

Hvor bliver man afhørt?

Afhøringen kan ske flere forskellige steder. Man bliver oftest afhørt på politistationen, men man kan også blive afhørt over telefonen, eller på gerningsstedet.

Hvordan foregår en afhøring?

Når politiet har sigtet dig i en sag, og har oplyst dig om dine rettigheder, kan afhøringen finde sted. Du har ret til at have din forsvarsadvokat til stede ved afhøringen. Hvis din forsvarsadvokat er til stede, vil vedkommende have mulighed for at stille spørgsmål under afhøringen.

Som udgangspunkt er det bedst ikke at udtale sig til politiet, men i nogle tilfælde vil det faktisk være en fordel. Vi vil anbefale, at du altid snakker med din forsvarsadvokat, om hvorvidt du skal udtale dig eller ej.

Hvis du vælger at udtale dig til politiet, vil de skrive din forklaring ind i en politirapport, som du får mulighed for at læse igennem. Hvis du er enig i indholdet kan du underskrive rapporten, men du har ikke pligt til at læse eller underskrive politirapporten.

Hvis du læser rapporten og har tilføjelser eller rettelser, skal det tages med i rapporten.

Vi vil anbefale, at du ikke læser eller underskriver rapporten, hvis din forsvarer ikke er til stede, da en underskrevet rapport kan blive brugt mod dig senere i sagen.

Anholdelse

Politiet kan anholde dig, hvis du med rimelig grund er mistænkt for at have begået en forbrydelse.

Vær opmærksom på, at medmindre du er anholdt, er det frivilligt, om du vil følge med på politistationen for at blive afhørt. Hvis du er anholdt, vil der oftest blive foretaget en afhøring på politistationen, hvis du ønsker at udtale dig.

Hvornår bliver man anholdt af politiet?

Hvis politiet har en rimelig grund til at mistænke dig for at være skyldig i en forbrydelse, kan de anholde dig.
Politiet kan vælge at anholde dig for at forhindre at du stikker af, begår flere forbrydelser eller for at forhindre, at du påvirker politiets efterforskning.
Hvis du er anholdt, skal du følge med på politistationen. Det er dog stadig din ret, at nægte at udtale dig til politiet.

Hvad sker der, når man bliver anholdt?

Når politiet har anholdt dig, bliver du bragt med til politistationen, hvor de vil afhøre dig og foretage en legemsbesigtigelse og/eller en legemsundersøgelse.

En legemsbesigtigelse kan være undersøgelse af det tøj du har på, hvorvidt du har genstande på dig, som kan bruges til vold, flugtforsøg eller som kan være til fare for dig selv eller andre, eller om du har penge på dig.
Det kan også være, at politiet vejer, måler eller tager billeder af dig.
Det kan også være, at politiet sikrer dine fingeraftryk eller dit DNA.

En legemsundersøgelse er en nærmere undersøgelse af din krop. Det kræver som oftest rettens godkendelse, medmindre du eller din forsvarsadvokat giver samtykke til undersøgelsen.

En anholdelse skal foretages så skånsomt som muligt, og du skal snarest muligt efter anholdelsen have at vide, hvad du er sigtet for.

Hvor lang tid må politiet tilbageholde?

Anholdelsen kan vare fra få minutter og op til 24 timer. Du skal løslades, så snart politiet ikke længere har grund til at frihedsberøve dig.
Hvis politiet mener, at der er behov for at frihedsberøve dig i mere end 24 timer, bliver du stillet for et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om du skal varetægtsfængsles eller løslades. Du skal således være stillet for en dommer senest 24 timer efter, at du blev anholdt. Efter grundlovsforhøret kan du højst være anholdt i 3 x 24 timer.

Grundlovsforhør

Under et grundlovsforhør vil du og din forsvarer, samt en dommer og en anklager, være til stede.
Alle retsmøder er som udgangspunkt offentlige og derfor må dine pårørende, journalister og andre borgere også være tilstede. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære hvad der foregår, i en del af eller i hele retsmødet.

Når grundlovsforhøret begynder, spørger dommeren dig om navn og fødselsdato. Herefter oplyser anklageren, hvad du er sigtet for og fortæller om sagen. Anklageren fortæller, hvorfor der er behov for, at du fortsat skal være frihedsberøvet. Du vil også få mulighed for at udtale dig, og din forsvarer vil redegøre for dit syn på sagen og evt. argumentere for hvorfor frihedsberøvelsen ikke er nødvendig og at du derfor skal løslades under den videre efterforskning.

Derefter vil dommeren beslutte, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt eller om du skal løslades.

Hvorfor bliver man varetægtsfængslet?

Anklageren skal have en konkret grund til at mistænke dig for det, som politiet har sigtet dig for. Forbrydelsen skal også være af en vis grovhed og der skal være grund til at varetægtsfængsle dig, f.eks. for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser, eller for at sikre, at du ikke kan påvirke sagens efterforskning.
Varetægtsfængslingen kan også være begrundet i, at andre vil føle det krænkende, hvis du er på fri fod, før sagen er afsluttet.

Hvor længe kan man være varetægtsfængslet?

Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.
Dommerens beslutning om at varetægtsfængsle eller løslade dig kan ankes til landsretten, hvis din forsvarsadvokat eller anklagemyndigheden vælger dette.
Hvis du bliver varetægtsfængslet, og politiet ikke har løsladt dig, inden fristen for de 4 ugers udløber, skal du ved fristens udløb stilles for en dommer igen, som skal behandle fristforlængelsen.

Under et retsmøde om fristforlængelse skal anklagemyndigheden oplyse, hvorfor der stadig er behov for at frihedsberøve dig.
Din forsvarer vil fortælle dommeren om dit syn på sagen.
Som alle andre retsmøder er retsmøder om fristforlængelse offentlige.
Dommerens afgørelse sker i form af en kendelse. Kendelsen kan gå ud på, at du skal løslades eller at du skal være varetægtsfængslet i endnu en periode på højst 4 uger.
Hvis det er nødvendigt at varetægtsfængsle dig af hensyn til sagens efterforskning, kan dommeren helt særligt bestemme, at du skal være varetægtsfængslet i isolation. Det betyder, at du ikke kan være sammen med andre indsatte.