Forsvarsadvokat, Stephan Ravn Berg/v. Berg Advokater, repræsenterede tiltalte i en straffesag, hvor der blev afsagt dom den 14. september 2020 i Retten i Sønderborg.
Tiltalte blev den 12. marts 2018 sigtet for overtrædelse af færdselsloven for tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden samt straffeloven for uagtsom legemsbeskadigelse. Der var nedlagt påstand om fængsel i mindst 6 måneder, bødestraf samt frakendelse af kørekort.
Stephan Ravn Berg, der var beskikket som forsvarsadvokat for tiltalte, sørgede for, at den tiltalte efter retsmødet kunne gå derfra som en fri mand, idet retten ikke fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Et af de elementer, som Stephan Ravn Berg lagde til grund i sin procedure, var nemlig, at politiet under sigtelsen ikke havde vejledt om retten til en forsvarer, hvilket er en væsentlig tilsidesættelse af retssikkerhedsgarantien.
I straffesager skal politiet vejlede om retten til ikke at udtale sig samt retten til en forsvarer, når overtrædelsen kan medføre en højere straf end bøde. Dette skal ligeledes tilføres afhøringsrapporten.
Forsvarsadvokat, Stephan Ravn Berg, procederede bl.a. på, at sigtede, ved en fejl fra politiets side, ikke var gjort bekendt med retten til en forsvarer, da sigtede afgav forklaring til politiet. Under retssagen benyttede tiltalte sig af sin ret til ikke at udtale sig. Ifølge forsvareren skulle afhøringsrapporten, hvor sigtedes forklaring fremgik, udgå som bevis i sagen, som konsekvens, hvilket Retten var enig i.
Dommen skildrer hvilke fatale konsekvenser det kan få for politiet og anklagemyndigheden, hvis vejledningspligten om en sigtedes rettigheder ikke overholdes.
Retten til en »retfærdig rettergang«
Det er ikke kun efter dansk ret det fremgår, at en sigtet skal vejledes om retten til en forsvarer. Tilsvarende rettigheder om en retfærdig rettergang (”fair trial”) fremgår også af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og af EU-retten.
Retten til retfærdig rettergang, herunder vejledning om retten til en forsvarer, er en grundlæggende rettighed i alle retsstater. Derfor rejser det også nogle væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis politiet ikke overholder sine vejledningspligter i en straffesag.
Under en straffesag kan der nemlig være mange belastninger forbundet med en sigtelse. For at sikre lighed for loven og retssikkerheden, er det derfor vigtigt, at man som sigtet i en straffesag også er fuld oplyst om sine rettigheder for at værne om selvinkrimineringsforbuddet og derved sikre en retfærdig rettergang.
Det er altafgørende for dit forsvar at kunne forholde sig kritisk til politiets arbejde, herunder sikre at politiet overholder de pligter, som loven tilskriver dem, da man, som sigtet, ellers vil lide en uretfærdig last. Dette kæmper Stephan Ravn Berg, og holdet bag, ihærdigt for at undgå.
Har du brug for et stærkt forsvar, der skal repræsentere dig i din straffesag, står Berg Advokater klar til din repræsentation, hvor vi ikke kun kæmper for din sag, men også for dine rettigheder.